2._Pauser.mp3

[00:19 - 00:31] Vi går alle sammen til møder. Mange møder. Ja, møder hele tiden. Og gode møder er det vigtigste ledelsesredskab til både handlekraft, samarbejde og arbejdstilfredshed.
[00:31 - 00:40] Men hvad er og hvordan får vi gode møder? Du lytter til podcasten Mødegangen, hvor vi sammen går på opdagelse i mødeuniverset.
[00:40 - 00:47] Jeg hedder Mette Plogh-Meinicke, og med mig i studiet har jeg Wenke Strømsnes. Vi er dine værter. Velkommen til.
[00:53 - 01:02] I denne uge ser vi her i Mødegangen nærmere på, hvilken betydning pauser har til møder. Oplever du også, at jeres møder mangler pauser?
[01:03 - 01:12] Og at I kommer til at fortsætte fra punkt til punkt, uden at have mulighed for en pause? Vi undersøger i denne episode, hvorfor pauser er vigtige.
[01:12 - 01:20] Ja, hvad og hvem er pauser vigtige for? Og hvordan får vi meningsfulde og effektfulde pauser?
[01:20 - 01:33] Lad os først høre, hvordan vores ledelsestime forholder sig til det med at skabe plads til pauser. Jeg synes simpelthen, det er vildt professionelt, den måde vi mødes på, siger Christina, som er det seneste tilkommende medlem af ledergruppen.
[01:33 - 01:46] Med sine kun 32 år er hun stolt af allerede at sidde med til møderne. Og hun suger til sig, så hun kan afvikle møderne i sin egen HR-afdeling efter samme model. Når ledergruppen mødes, har de fået dagsordenen på forhånd.
[01:46 - 01:58] Mødeleder Henriette er ret optaget af at begynde og slutte mødet til tiden, og hun har lært sig at prioritere i dagsordenspunkterne, så de mindst vigtige kommer til sidst, og dermed kan udskydes eller flyttes til en orienterende mail efter mødet.
[01:59 - 02:08] Ulrik, økonomichefen, som ellers sjældent siger så meget, bakker op. Ja, vi har ret fede møder. Men det er monstermøder, og som regel er jeg helt blæst bagefter.
[02:08 - 02:18] Der er ikke mange pauser på den her dagsorden, siger han med et smil i retning af mødelederne. Der er rigtig meget, som vi kan rose mødelederne Henriette for her. Ja, helt klart.
[02:18 - 02:29] Altså det der med, at hun tager mødet alvorligt. Hun tager det alvorligt, at de skal starte til tiden og slutte til tiden. Hun prioriterer i dagsordenspunkterne for at vi er ved, så de får det vigtigste først og det mindst vigtige til sidst.
[02:29 - 02:42] Og hun har jo også formået at få Christina til at føle, at det her er prestige. Jeg er stolt af at være med i de her møder. Så der er virkelig mange gode ting her. Og så alligevel laver hun en dagsorden helt uden nogen.
[02:43 - 02:54] Skal jeg vide hvorfor? Altså er det fordi, hun synes, pauser det er spil af tid useriøst? Eller er det fordi, hun tænker, at dem tager jeg bare, når jeg synes, at folk ser trætte ud? Eller hvad søren, hvordan kan det her være?
[02:54 - 03:02] Ja, ellers så mangler hun at have det der check-up, der handler om, at man skal passe på sig selv undervejs i et møde.
[03:02 - 03:13] Altså en opmærksomhed på, at det også er hende som mødeleder, der skal sørge for, at folk kan passe på sig selv. Ja, fordi vi kan jo finde masser af data på, hvor vigtige pauser er i forhold til det med,
[03:13 - 03:24] kan man kalde det hjernefriskhed, ikke? Altså at man kan bidrage godt til drøftelserne, og man kan tage nogle gode beslutninger. Og det kan man jo også bare prøve på sig selv, hvor godt, henholdsvis dårligt, man arbejder med pauser og ikke pauser.
[03:25 - 03:35] Så pauser handler om, hvor parate deltagerne egentlig kan være i mødet, altså gennem hele mødet? Ingen tvivl om, at hun får et meget bedre møde, hvis hun sørger for pauser.
[03:35 - 03:45] Men det er også oppe i bakken med pauser, vil jeg bare lige sige. Fordi lige så meget vi ved om, hvor vigtige pauser er for vores hjernefunktion, lige så tit ser jeg, at lige så snart der bliver sagt, at nu er der pause,
[03:46 - 03:54] så ryger folk direkte i deres telefoner og mailbox og kommunikation, hvilket jo ikke er en pause. Så hvad søren skal hun gøre her?
[03:54 - 04:05] Ja, der er i hvert fald noget med at få set efter de signaler, der bliver sendt til hende. Så man taler om mikro--signaler. Altså, hvornår slukker folk deres pandelapper? Hvornår står de af mødet?
[04:06 - 04:15] Altså, der er jo tit nogle mikrobeskeder, folk egentlig får sendt, både i ansigtsudtrykket og i kropsholdningen. Og som mødeleder kan det i hvert fald være godt at hele tiden være opmærksom på,
[04:16 - 04:28] at hver ens mødedeltaler har nogle tændte pærer, eller om der er slukket rundt omkring. Ja, og så kan hun jo gøre det, som vi faktisk havde fat i helt fra starten, at sige, det kan godt være, der ikke er lagt pauser inde i dagsordenen,
[04:28 - 04:39] men jeg skal nok holde nogle pauser, men jeg gør det, når jeg kan se, I er trætte. Ja. Men man kunne jo også lægge det ind i dagsordenen. Kan man lave nogle tommelfingerregler for dæmonen? Altså, hvor tit man så skulle lægge en pause ind, hvis det var?
[04:39 - 04:50] Der er nogen, der siger, at man kan lytte til, at man kan lytte lige så gammelt, som man er. Okay. Men at det faktisk stopper ved 25. Så det der med at holde hjernen frisk i 25 minutter,
[04:50 - 05:03] så har vi i hvert fald ligesom trukket den rigtig langt. Så efter de 25 minutter, der skal der i hvert fald have været en form for aktiv deltagelse eller engagement blandt deltagerne. Det er ikke sikkert, at der skal være en pause efter 25 minutter,
[05:03 - 05:14] men det kommer også an på mødets indhold. Hvis det er et rent oplæg i 25 minutter, så har man faktisk brug for en pause. Det kan vi så håbe, det ikke er. Hun er så god en mødeleder, at hun også tænker i det her med at få en dialog,
[05:14 - 05:25] og det vil sige, at folk er faktisk aktiveret undervejs i mødet. Kunne man så godt sige en gang i timen eller sådan noget? Hvis det nu er et tre timers møde, de for eksempel har her,
[05:25 - 05:35] skulle der så en to-tre pauser til i løbet af sådan et møde? Jeg tror, at Henriette skal vide, at deltagerne får brug for pause, før hun selv mærker, at hun har brug for pause. Ja, det kan sagtens være.
[05:35 - 05:47] Så de der tre kvarter i en times tid, så er det nok tid til, at der skal være en pause. Så er spørgsmålet jo selvfølgelig, hvor struktureret skal man være? Skal hun direkte skrive det ind i dagsordenen, her er der pause?
[05:48 - 06:01] Eller skal hun bare tage det, når det opstår? Og et andet spørgsmål er, hvordan får hun så folk til at holde en rigtig pause? Altså ikke bare ryge i mailen og begynde at lave alt muligt andet arbejde, men faktisk give deres hjerner den pause, der er brug for.
[06:01 - 06:10] Jeg kan godt lide at arbejde med det der begreb med, at der er noget, der foregår nord og syd for hagen. Og møderne foregår tit nord for hagen. Altså op i hovedet. Ja, op i hovedet.
[06:11 - 06:23] Hvor der er gang i de mentale processer, den kognitive tænkning osv. Alt det, der foregår syd for hagen, det er ofte inaktivt. Altså siddende til et møde.
[06:23 - 06:31] Og der kan man sige, at hvis man fortsætter på telefonen, når pausen kommer, så bliver vi egentlig op i den nordlige del af kroppen.
[06:31 - 06:44] Så det kunne jo være en målsætning, at kroppen skulle involveres i pausen. Ja, vi skal syd for hagen. Bare lige for at give en krølle mere på det. Lige pludselig bliver man også optaget af andre ting.
[06:44 - 06:51] Det kan være, at der er problemer. Du har jo kun en pause. Du kan alligevel ikke gøre noget ved tingene. Og så kommer det faktisk til at påvirke, hvor nærværende du er resten af mødet.
[06:52 - 07:04] Jeg har oplevet, at folk, der tager telefonen, opdager f.eks. en mail, som er alarmerende. Og hvad sker der så? Ja, så er de mentale væk i hvert fald. Måske er de også fysiske. Måske forlader de endda mødet også.
[07:05 - 07:15] Så hvad kan man som mødeleder sige? Nu tager vi 10 min. pause. Jeg vil egentlig godt have, at I lader jeres telefon og grej blive her i rummet og går en tur rundt om bygningen.
[07:16 - 07:26] Eller bliver det for iscenesættende? Det er jo helt sikkert forskelligt fra kontekst til kontekst, hvordan det vil blive taget imod. Jeg tror, at rigtig mange steder vil det blive taget positivt imod.
[07:26 - 07:37] At man som mødeleder også går ind og er en tydelig leder i, hvad pausen skal bruges til. Fordi pausen er en del af mødet. Og hør lige her. Der er ingen tvivl om sådan 7 min. rundt om en bygning.
[07:37 - 07:46] Det giver helt vildt meget friskhed til hjernen. Det er jo så meget bedre at møde bagefter, ikke? Jo, og hun jo som mødeleder, altså simpelthen i talesæt, det er hvorfor, at hun gør det.
[07:46 - 07:55] Og så er der ofte mindre modstand, når det giver mening, at det er derfor, vi skal have pausen. Vi skal ikke have pausen, fordi vi skal tjekke vores mails og lave noget andet og forlade lokalet.
[07:55 - 08:08] Vi skal have pausen, fordi det gør noget ved de snakke, vi skal have efter pausen. Og det tror jeg, kan hjælpe Henriette til at få det til at fungere. At hun også tør og har mod til at tage ledelse, også i pauserne.
[08:08 - 08:16] Og der er noget meget godt over det. Ja, fordi vi ved jo godt, at hvis det er en ledergruppe, som det er i det her tilfælde, og de er i eget hus i et mødelokale,
[08:16 - 08:26] så i samme øjeblik, de går ud af det mødelokale, så støder de på en, der har et spørgsmål eller en, der gerne vil diskutere noget. Og så har vi igen ikke pausen. Så på en eller anden måde er struktur jo godt.
[08:26 - 08:37] Ja, det er rigtig godt. Nu snakker vi om, at pausen kan struktureres ved, at man skal forlade lokalet. Det er godt for samtalen bagefter. En pause kunne også handle om, at man kunne have en opgave med sig.
[08:37 - 08:48] Altså, det kunne sagtens være, at man skulle have noget til hævning. Altså, at man ligesom tog det med sig ud på sin lille gåtur. Ja, om 10 minutter, der skal vi snakke om det og det og det. Men nu tager vi lige en pause. Prøv lige at vente i dit hoved.
[08:49 - 09:01] Ja, lige præcis. Jeg vil bare lige vende tilbage til, at du spurgte, Adde, om det her med, hvad kan det give af udfordringer? Fordi det kan jo også give modstand. Og hvordan skal hun håndtere? Altså, lad os da sige, at hun faktisk møder...
[09:01 - 09:09] Det kunne igen være mikrobeskød, at folk sender signaler med kroppen eller ansigtet om, at det er irriterende, at hun bestemmer, at man skal ud og gå. Og så er der nogen, der lader vær med at gøre det.
[09:10 - 09:22] Ja, præcis. Og det vil der være. Der vil være nogen, der synes, at det er da latterligt, det her, ikke? Og der har jeg altså kun ét trick. Og det er, hvis du som mødeleder har besluttet dig for, at du vil have folk ud og gå, så hold ved det.
[09:22 - 09:33] Altså, stol på dig selv. Stol på din proces. Og lad være med at blinke. Bare sige, jamen, det vil jeg gerne have. Hvis du har argumenteret dig stadig af modstand, så bare sige, prøv, det vil jeg faktisk godt have, I gør. Altså, stå ved det og stå ved dig selv.
[09:33 - 09:45] Ja, og det kan lytterne jo ikke se, men du smiler jo, mens du siger det her, Vinke. Og det er jo lige præcis det, hun skal. Hun skal tage den lette tilgang til at sige det. Det kan godt være, at man lige tænker, at det er lidt ubehageligt, at vi skal op og stå og ud og gå nu.
[09:45 - 09:54] Men prøv bare at gøre det. Og gå med på det. Så kan vi snakke om, på et senere tidspunkt, hvordan er det, at vi har de her møder, hvor vi holder pauser, hvor vi faktisk går en tur og kommer tilbage friske.
[09:54 - 10:04] Men så er der jo også en helt anden måde, man kan strukturere det med at have pauser på. Nemlig det her med at lægge stilhed ind. Altså, hvor man simpelthen bliver siddende i lokalet, men i stilhed. Har du nogen erfaringer med det?
[10:04 - 10:15] Ja, jeg har masser af erfaringer med det. Altså, jeg har helt klart fortaler af stilhed. Det at ture og skabe et rum, hvor der faktisk ikke er nogen, der påvirker vores tænkning.
[10:15 - 10:28] Altså, jeg kalder det også tænketid. At man får mulighed for lige at selv gøre sig nogle overvejelser. Vi påvirker hinanden så meget i et mødelokale. Lige snart der er nogen, der siger noget, så er jeg allerede påvirket af det, vedkommende siger.
[10:28 - 10:40] Så lad os nu sige, at der havde været et oplæg. Henriette havde ligesom fået en af mødedeltagerne. Til at komme med et oplæg. Når det oplæg er færdigt, så kunne jeg sagtens finde på at lave en stilletid.
[10:41 - 10:50] Altså, give alle medlemmerne mulighed for lige at alene med sig selv lige tænke, hvad er de vigtigste pointer på det her? Hvad er der af input til det her? Er der nogle spørgsmål?
[10:51 - 11:02] Og det gør, at den samtale bagefter kan blive mere kvalificeret. Og at flere har nemmere ved at byde ind i samtalen. Fordi de har fået lov til at samle deres egne tanker, inden de begynder at blive påvirket af andres.
[11:02 - 11:13] Ja, og der er faktisk flere og flere, der har erfaringer med det der et-minut-stilhed, når man begynder at møde et par gange undervejs, lige inden man tager en stor beslutning, som du er inde på. Og de har overraskende gode effekter af det.
[11:14 - 11:24] Når jeg bruger tænketid i de møder, jeg afvikler, der plejer jeg at sige, at det kan jo godt være, at det føles lidt ubehageligt. Fordi der er faktisk mennesker, der ikke kan lide stilhed. Det er simpelthen ubehageligt for dem.
[11:24 - 11:32] Og ved at anerkende, at det kan føles lidt mærkeligt, så bliver det måske en lille smule nemmere for deltagerne at acceptere.
[11:32 - 11:44] Det gør det. Og når man så har gjort det til et par møder, så bliver det en selvfølge. Og så erkender man værdien af det også. Ja, så bliver det nemlig den nye vane. Man har selv oplevet det, at det faktisk er meget fedt med den der stilhed.
[11:45 - 11:52] En helt sidste aspekt af det her med pauser, som jeg har rigtig gode erfaringer med, det er, hvis mødet er gået lidt i hårknude.
[11:52 - 12:02] Hvis en eller anden sidder og har sin kæpheste, som han bliver ved med at trække frem, og man har stoppet ham, og man har forsøgt at få de andre med, og man kan ikke rigtig komme videre som mødeleder. Så simpelthen det med at erklære, at nu er der ligesom...
[12:02 - 12:09] Det er en pause. Og så selv bruge den pause på at finde ud af, hvad er det egentlig, vi har i spil? Hvad er det for tre-fire argumenter, vi taler om nu?
[12:09 - 12:19] Skrive dem måske på en flip, eller i hvert fald lige få dem gjort klart for sig selv. Sådan at når folk kommer tilbage fra pausen, så kan man sige, prøv lige at høre. Det vi snakker om nu, det er A, det er B, det er C, det er D.
[12:20 - 12:32] Er vi enige om det? Ja eller nej? Og så kan vi begynde at sige, godt, skal vi stemme i forhold til at få en beslutning? Eller skal vi kvalificere? Eller hvad det nu er, at dagsordens punkt er? Så der kan man faktisk bruge den der pause til at få stoppet.
[12:32 - 12:41] Fordi man ved godt, at hvis ikke man får stoppet dem, der taler i en uendelighed, så mister man både dem, der bliver ved med at tale, for de bliver ved med at køre i det samme spor, men man mister også dem, der har stået af.
[12:41 - 12:53] Ja, og det giver mødelederne mulighed for at kondensere og trække sammen og skabe overblik. Og det kan godt være mere udfordrende at gøre, mens man sidder i samtalen.
[12:53 - 13:04] Hvorimod hvis man får sendt folk ud og gå en lille tur, og man er alene med sig selv som mødeleder og lige får kondenseret, som du siger, får det skrevet op, noteret, får overblikket, så kan man også være en meget bedre mødeleder, når folk så kommer tilbage.
[13:04 - 13:14] Ja, og mange vælger jo ikke at gøre det der. De tager ikke den pause, de får ikke gjort det der, og egentlig så får de først, når mødet er slut, skabt sig det overblik, der hedder, hvad var det egentlig, der var på banen?
[13:14 - 13:26] Og ved du hvad? Det er mødegenererende. Det er derfor, vi har alt for mange interne møder. Det er fordi, vi får det simpelthen ikke gjort godt nok første gang. Og nu sagde jeg jo til dig før, at mødelederne skal være opmærksomme på, hvordan folk kan passe på sig selv i sådan et møde.
[13:26 - 13:39] Men det her, det taler jo til, at mødelederne også passer på sig selv. Det gør det i den grad. Så handler det om sådan lidt populært at sige, at have nogle møder, der faktisk nytter og flytter. Ja, lige præcis. Men Venke, hvad er dine erfaringer med det her med pauser?
[13:39 - 13:50] Helt ærligt, jeg ville også lave sådan en dagsorden fuldstændig uden pauser. Simpelthen fordi, nu er vi her, nu skal vi bare have det bedste ud af det. Og det gør jeg så selvfølgelig ikke, for jeg ved godt, hvor vigtige pauser er. Men det ligger simpelthen ikke naturligt til mig.
[13:50 - 13:58] Så jeg har en påmeldelse, hver gang jeg laver en dagsorden, der har jeg en påmeldelse til mig selv om, hvornår er det nu lige, vi skal have pause i det her. For ellers så plader jeg også bare på.
[13:58 - 14:07] Ja, så det skal være en del af selve dagsordenen. Jeg tænker, ved at gøre det en del af dagsordenen, som du siger, du gør, så pripper man jo også mødedeltagerne i, at der faktisk kommer pause.
[14:07 - 14:18] Og det kan også skabe ro for mødedeltagerne. Hvis man nu sidder, man ved, man skal på toilettet, men man kan se, at lige om lidt, så kommer der en pause. Så kan det godt være, at man lige bliver siddende, i stedet for bare at gå sin vej.
[14:18 - 14:28] Ja, og der kommer så en anden lidt større diskussion, nemlig skal man sætte tid på, hvornår den pause er eller ej. Nej, og det man i hvert fald kan være sikker på, det er, at hvis man sætter tid på, så vil folk også have fokus på det.
[14:28 - 14:40] Og hvis der så viser sig at være en hammerende god dryffelse, som du faktisk som mødeleder vurderer, at vi skal køre videre. Ja, et flow. Ja, et flow. Så er der altså nogen, der sidder og bliver forstyrret af, at der står et tidspunkt i dagsordenen, så det skal man være meget passende med.
[14:40 - 14:50] Ja, og det kan så godt være, at selvom man sætter pausen ind, at der ikke er tidspunkter på det, men man kan alligevel orientere sig som mødedeltaler om, at der kommer en pause. Ja, efter det her punkt på dagsordenen, der vil der være en pause.
[14:50 - 14:56] Ja, og det er faktisk også klogt i forhold til hjernen. Altså, at hjernen ligesom ved, hvad der kommer. Det giver også ro.
[14:56 - 15:05] Det giver også ro. Og så skal jeg være ærlig og sige et andet argument for, at jeg gør det, det er, at jeg synes faktisk, at der er et stort arbejde som mødeleder i det her med at fange argumenter.
[15:06 - 15:17] Hvornår kommer der nyt frem, og hvornår bliver det gentagelse? Der skal noget til. Så hvis jeg samtidig skulle bruge energi på at se, hvornår folk begynder at flyne ud og trænge til pause, det evner jeg ikke. Det vil andre gøre. Jeg gør det ikke.
[15:17 - 15:27] Ja, i andre afsnit har vi talt om det der med at have roller. Og det kunne jo også være, at man som mødeleder havde en til at hjælpe en med at lige sende signal til, at nu er der faktisk brug for pause. Lige præcis.
[15:27 - 15:39] Når vi står sådan her og snakker om det, så kan jeg ikke løbe med at tænke, at selvom det er så svært for os at give plads til pauser i møder, så kunne det måske hjælpe os, at vi tænkte, at det er en lille bitte handling, men som har meget stor effekt, altså i forhold til udbyttet af møderne. Ja.
[15:40 - 15:49] Det er også tilfredshed for mødedeltagerne. Ja. Og så er det simpelthen et faktum, at vi behøver individuel tid til at tænke over ting, inden vi kan tage beslutninger.
[15:49 - 15:57] Og hvis man nu har følelsen af, at der ikke har været tid nok til forberedelse, så kunne man jo lave den kombipause, du var inde på før, hvor man egentlig stiller et spørgsmål, mens man sender folk til pause.
[15:58 - 16:08] Fordi vi kan ikke lade være med at gå og tænke over det i vores baghoved, og det i sig selv er også en forberedelse. Jeg kommer sådan til at tænke på en gang, at jeg havde en kollega, han adresserede det der med, at folk rejste sig og gik på toilettet hele tiden. Ja.
[16:09 - 16:18] Hans pointe var, at fordi der ikke var pause, så gjorde folk det. Men ligesom vi tidligere har talt om, at fra at være larmer, så havde han en opløse af, at det forstyrrede ham. Men det gør det da også.
[16:19 - 16:28] For det første, så larmer det jo rent faktisk, at man trækker stolen ud og går ud af et rum, medmindre det er et virtuelt møde. Men det er da også forstyrrende, og der er da mindst en, der tænker, hvorfor går han nu?
[16:28 - 16:36] Og hvis han afbryder samtalen for at fortælle, at han går på toilettet, så er det også en forstyrrelse. Så der har du faktisk et rigtig, rigtig godt argument for at være tydelig med, hvornår der bliver holdt pause.
[16:37 - 16:49] Ja, jeg har også været til møder, hvor mødelederen siger, vi gennemgår det her punkt nu her, jeg tænker, det varer omkring et kvarters tid, og så tager vi pausen. Sådan. Så det er også tydelig ledelse.
[16:50 - 17:01] Jeg får lyst til, at Svend kan lige smide på banen, det her med struktureret pause, er jo også at arbejde med brain breaks. Det er jo der, hvor man laver en form for forstyrrelse i hjernen.
[17:02 - 17:13] Altså vi har siddet og arbejdet med strategi, vi har siddet og arbejdet med beslutninger, eller brainstorm, eller hvad vi nu har arbejdet med. Nu skal vi lige om lidt til at tage hul på et helt nyt tema til det her ledelsesmøde.
[17:13 - 17:24] Så vi har faktisk brug for, at hjernen nu forstår. Nu sker der noget helt andet, og til det kan vi have brug for at lave en brain break. Det hjælper hjernen til at orientere sig i, at nu skal den noget andet. Hvad kunne det for eksempel være?
[17:24 - 17:37] Det kunne for eksempel være, at man rejste sig fra stolen, og man flyttede sig i lokalet, måske stillede sig op et sted lokalt i stedet for at sidde ned, så man flyttede placering i lokalet. Det kunne være dig og mig, hvem kan vi rejse os op og stille over for hinanden?
[17:37 - 17:49] Og så kunne vi skiftes til at tælle til tre. Så når jeg siger en, så siger du to. Og så siger jeg tre. En, lige præcis. Sådan. Og så siger jeg to. Og så siger du tre.
[17:49 - 18:00] Og så kan man skifte etterne ud med, at man for eksempel knipser. Nå, ja, ja. Knipser jeg, så siger du to. To. Så siger jeg tre. Ja. Og så knipser du. Ja.
[18:01 - 18:11] Og på den måde, så har vi sådan en, hvor vores hjerne skal have noget helt andet. Og det der helt sikkert kommer til at ske, det er, at vi kommer til at smile til hinanden, vi kommer til at grine.
[18:12 - 18:24] Og det der sker, når vi gør det, det er, at vi frigiver endofiner i hjernen. Der bliver en lethed, og det her, det er jo altså noget, vi gør i halvandet minut. Præcis. At det er super kort. Ja. Og så kan man som medleder sige, okay, vi sætter os ned igen, og nu fortsætter vi. Ja.
[18:24 - 18:36] Og samtidig med alt det, du siger, så har vi grinet med hinanden. Det har også noget at gøre med relationsopbygning. Ja. Relationsopbygning har noget at gøre med tillidsopbygning. Ja. Og hvem vil du helst arbejde med? Nogen, du har tillid til, eller nogen, du ikke har tillid til. Ja.
[18:36 - 18:46] Så på den måde er det også en investering i det team, du nogle gange arbejder med. Ja, og der er jo nogen, der vil synes, at kan man for eksempel godt det til et bestyrelsesmøde, kan man godt være så fjollet at gøre det.
[18:46 - 18:57] Og ligesom med alt det andet, vi snakker om, jamen det kommer jo til at være mærkeligt de første gange, man gør det. Men hvis vi gør det, så kan det være, at vi kan mærke, hvilken effekt det har, og så kan det være, at det bliver en del af en ny kultur. Ja.
[18:57 - 19:09] Og så er variation jo en anden pointe i det her. Ja. Ikke også, at vi gør noget forskelligt for at få energien og klarheden i mødet. Ja, det der med variation, det kunne være, at variation ikke er et mål i sig selv,
[19:09 - 19:21] men det er et rigtig godt middel, ligesom du siger. Ja, det er en metode. Og vi har jo også i et andet afsnit snakket om det der med en lokale indretning, og det er jo en anden ting, hvis man har den der dagsord, hvor man har et tema på, så et helt andet tema. Ja.
[19:21 - 19:32] Det kunne simpelthen være, at man bevæger sig væk. Ja. Eller man siger, okay, nu er vi færdige med det her strategi, du var inde på før. Her sad vi omkring et bord på hver vores plads. Nu rejser vi os lige, og så står vi ved det her ståbord i stedet for,
[19:32 - 19:45] fordi nu skal vi snakke om noget andet, og det skal gå lidt hurtigere, eller det er bare en brainstorm, eller hvad det nu måtte være. Så det der med at bruge de redskaber, man har, de metoder, man har til at understøtte, hvad det nu er formålet er med den samtale, man har sat i gang.
[19:45 - 19:55] Så vi kan i hvert fald konkludere, at det med pauser, det er en væsentlig del af en god dagsorden og et godt møde. Hvis Henriette, hun nu tabte nogle af de her ting, vi har snakket om til sig,
[19:56 - 20:09] og har det med på hendes kommende møder, så har jeg i hvert fald en forventning om, at Ulrik, han kommer til at opleve det anderledes. Ja, for man kan sige, at Ulrik, han giver hende et... et vink med en vognslang, som det hedder, ved at anerkende, ja, hun gør det godt,
[20:09 - 20:20] men jeg er simpelthen blæst efter de her møder. Ja, vi snakker om, at møder, det skal give energi, og det skal give socialt samvær, og det skal give samhørighed i teamet.
[20:20 - 20:31] Ja, det skal det. Og når du kommer ud af mødet, så skal du have fået noget afklaret, som ikke var afklaret, inden du gik ind i mødet, så er du i bedre stand til at løfte din egen opgave bagefter. Det må ligesom være målepunktet, ikke?
[20:31 - 20:41] Ja. Vores ledelsesteam her i mødegangen, de er jo alle sammen ledere, men det, vi har snakket om i dagens afsnit, det hører til på alle møder.
[20:41 - 20:53] Det gør det, og du snakkede om Icebreaker før, og i den her gruppe, som jo kender hinanden, og er vant til at arbejde sammen, ja, der kan man bruge det selv i at friske hjernen, og fokusere ind på noget nyt. Men hvis det nu var en gruppe, der ikke kender hinanden så godt,
[20:54 - 21:03] en projektgruppe, som er samlet på tværs af organisationen, eller måske endda på tværs af virksomheder, så kan man jo bruge lige præcis det der til, at man lærer hinanden at kende, og lige får en lille relation, inden mødet går i gang.
[21:05 - 21:15] Og det der med, at ledelsestimet her kender hinanden, og man på den måde kan tænke, at så de der Icebreaker, eller Brainbreak, eller hvad vi kalder dem, det handler om at klæde hjernen.
[21:15 - 21:24] Og så oven i det, så har de faktisk også brug for nogle gange at lære hinanden at kende, altså på ny, fordi vi er også mennesker, der kommer til at stigmatisere hinanden. Ja, ja, vi skal have rystet på os.
[21:25 - 21:36] Lige præcis, og måske, når nogle af de her samarbejdsrelationer kommer til at lave sådan en Brainbreak, så opdager de sider ved hinanden, som de ellers ikke ville have opdaget. Ja, præcis. Så det er også værdifuldt. Ja, så hvem kan pauserne? Dem vil vi gerne have.
[21:37 - 21:49] Pauserne er vigtige. Pauserne er vigtige. Så ledes en snak om pauser. Flere point er kommet frem, og det er tid til en opsummering med tre vigtige tips til at skabe mulighed for gode pauser.
[21:50 - 22:03] Først skal det slås fast, at pauser er vigtige. De er værdifulde, når vi forstår og bruger dem hensigtsmæssigt. De er vigtige for, at både den enkelte mødeledelser og mødelederen
[22:03 - 22:11] har mulighed for at passe på sig selv. Og pauserne er relevante for, at mødets indhold kan få så høj kvalitet som muligt.
[22:11 - 22:23] Pauserne kan nemlig give dybere og grundigere overvejelser og dermed beslutninger, samt øge den selvstændige tænkning. Det er her vigtigt, at alle forstår, hvilken betydning og relevans pauserne har,
[22:23 - 22:36] og hvordan pauserne bedst bruges. Så tal om pauserne. En anden vigtig point er, at pauser kan have forskellige karakterer. Vi kan have selvforvaltende pauser og strukturerede pauser.
[22:36 - 22:47] Hvor de strukturerede pauser faciliteres af mødelederen og kan være både individuel tænketid, samarbejdsskabende brainbreaks eller gåtur med refleksionsopgaver.
[22:47 - 22:59] Og hvor de selvforvaltende pauser skal have tydelige rammer. Tal i teamet om, hvordan I bedst bruger de selvforvaltende pauser. Og sæt så pauserne ind i jeres dagsorden.
[22:59 - 23:11] Både direkte i dagsordenen og indirekte hos dig selv. Og dig som mødeleder, der må vurdere behovet for pauser undervejs i mødet. Endelig er det vigtigt, at mødelederen har mod til at lede i pauserne.
[23:11 - 23:20] Altså når disse bruges på en uhensigtsmæssig måde. Det er nemmest at gøre, når I har den fælles forståelse af, hvordan de selvforvaltende pauser skal bruges.
[23:21 - 23:31] Altså en tydelighed og dermed mening med pausernes betydning og form. Og som mødeleder må du genbesøge forståelsen og formen for pauserne med jævne mellemrum.
[23:31 - 23:42] Fordi vi kan have en tendens til at glemme og negligere pauserne. Vi slutter denne uges episode om pausernes betydning og form til møder her.
[23:43 - 23:53] Skulle du have energi til at kaste dig ud i brain breaks som pauseform, så skal du endelig kontakte os. For variation i brain breaks er afgørende for, at det faktisk er en brain break.
[23:53 - 24:05] Og vi har masser af forskellige brain breaks at dele ud af. Ligeledes må du endelig kontakte os, hvis du har brug for inspiration til, hvordan du får struktureret din dagsorden, så den også indeholder pauser.
[24:05 - 24:14] Det kan som sagt være svært at huske og fastholde, at der skal være pauser til alle møder. Og så håber vi, at du fik, hvad du havde håbet ved at lytte til vores podcast,
[24:15 - 24:20] og at du har lyst til at høre de andre episoder, der ligger her i mødegangen. Rigtig god fornøjelse.