Spørgsmål og svar. Spilleidéer.

Der er en brik i kassen med spilleguideline for grupper og procesforslag, hvis man vælger at spille to og to f.eks. i forbindelse med en walk&talk.

Grundidéen er, at man trækker et kort på skift, og at den, der trækker, vælger, hvem der skal svare. Herefter er det en fælles opgave at placere brikken, der hvor det er rigtigst for hele gruppen.

Her nedenfor har vi samlet forskellige spørgsmål og svar samt gode ideer, vi har samlet op.

Hvor lang tid kan det tage at spille?
15 minutter er nok til at tage en god snak, men det er optimalt at sætte 45 minutter af. Spillet kan spilles igen og igen (selv om der kun er 12 temaer i denne kasse) og I vil opleve at samtalen blive bedre og bedre og mere og mere nuanceret. Hvis der er mere end 8 personer i mødefora bør I spille med hvert sit spil.

Hvor hurtigt opnår man en ny aftale og en ny vane?
Når gruppen er enige om én førsteprioritet og gennem den enighed holder hinanden op på, at dette implementeres på alle kommende møder, vil I hurtig opleve kvalitetsforbedring, der giver mere energi til jeres møder. Og dermed bedre aftaler og mere handling. Hvor lang tid der går, inden denne nye vane bliver helt ubevidst god adfærd, er svært at svare på. Men når den er der, så spil igen! Og find en ny førsteprioritet, I sammen vil forbedre.

Hvor mange kan man spille ad gangen?
Hvis I er en gruppe, der holder møder sammen jævnligt, bør I alle spille på samme tid. I kommer nemlig til at lave nogle afklaringer og forventningsafstemninger under vejs. Hvis I derimod er mange eller ikke mødes jævnligt, er det helt perfekt, hvis man kun er fem deltagere pr. spil.

Kan man spille på flere sprog?
Lige nu findes spillet kun på dansk. Det er en mulighed at læse spillerbrikkerne på sit eget sprog gennem sin mobiltelefon. Download app'en Google Translate og angiv hvilket sprog, den skal oversætte dansk til. Brug herefter telefonens kamera direkte fra app'en til at læse spillebrikken.

Findes der mere på skrift med instruktion?
Nej. Vi har indlagt en spille-guideline til grupper og en til to personer. Men vi har erfaret, at mange finder deres egen måde at bruge brikkerne på. Se nedenfor.

Findes der forskellige måder at spille spillet på?
Ja, vi har erfaret, at mange finder deres egen måde at bruge brikkerne på. Nogen vælger at bruge brikkerne til Walk@Talk. Andre som en integreret del af alle hverdags møder. F.eks. valgte en gruppe at dele brikkerne imellem sig i slutningen af hvert møde og så havde hver person til opgave at fordybe sig (lytte til episoden mm) og bringe den adfærd med ind på næste møde, hvor de igen sluttede af med at trække en ny brik til næste gang.

Kan enhver bare kaste sig ud i det?
Ja uanset hvilke organisatorisk niveau, I mødes på, så er brikkerne grundlag for en god snak om jeres samarbejde. Det kræver ikke andet end viljen og ønsket om at investere lidt tid i bedre møder.

Kan det være følsomt at introducere og spille?
Det er ikke følsomt at introducere spillet. Der er nemlig ingen krav til dybden af de svar, der skal gives. For de fleste viser det sig, at samtalen bliver bedre og bedre, jo flere gangen spillet spilles.

Rul til toppen